Kvinde fra Husby truet af katolske præster

Albani Kirke i Odense.

En plejemor fra Husby og hendes plejebarn blev i Odense truet af  to katolske præster. Truslerne var så alvorlige, at hun måtte søge hjælp hos politiet.

Plejemoderen var rejst til Odense for, at hendes 6-årige plejedatter kunne blive præsenteret for sin biologiske mor. Mødet fandt sted i marts 1924.

Mødet mellem den biologiske mor, pigen og plejemoderen gik i første omgang godt. Men pludselig udviklede mødet sig dramatisk. To katolske præster troppede op og krævede pigen udleveret til anbringelse i Slagelse. Hun skulle sikres opdragelse i den rette katolske tro. Hvordan kunne de komme på sådan en tanke med et så dramatisk muligt udfald for det stakkels plejebarn?

Det kunne de, fordi pigen 6 år tidligere kort tid efter sin fødsel på Hygind Mark i Husby Sogn var blevet hjemmedøbt af den katolske præst H. Deutscher. Deutscher var efter anmodning fra pigens biologiske moder kommet rejsende helt fra Odense for at forestå dåben. Moderen var en 21-årig ugift katolsk tjenestepige, der oprindelig kom fra Polen. Moderen fandt det naturligt, at datteren straks efter fødslen blev døbt i den tro, hun selv bekendte sig til. 

Præsternes krav om udlevering af pigen var så påtrængende, at både den biologiske mor og plejemoderen følte sig truede. De henvendte sig derfor på politistationen i Odense og bad om hjælp til at slippe af med præsterne. Den biologiske mor tilkendegav, at hun ønskede, at hendes datter fortsat skulle opholde sig hos den plejemor, hvor hun havde haft ophold i alle sine seks leveår. Endvidere tilkendegav moderen, at datteren skulle have lov til at blive opdraget og oplært som andre børn her i landet.

Politiet sikrede herefter barnet og de to kvinder mod yderligere trusler og pres fra præsterne. På grund af politianmeldelsen kom sagen til offentlighedens kendskab, da der efterfølgende med baggrund i politirapporten blev skrevet om sagen i Middelfart Avis den 8. marts 1924.

Der kom et positivt udfald af den dramatiske dag. Den biologiske mor og plejemoderen kom til forståelse om pigens fremtidige ophold og opvækst. Men hvordan gik det videre med den lille pige? Det skal vi høre om i det følgende, hvor jeg har forsøgt at lave en samlet fortælling om det pågældende barn og hendes start på livet.

Tjenestepigen fra Bronina i Polen

Den lille plejepige var døbt Klara. Hendes biologiske mor var Josefa Bronska. Hun stammede fra Polen. Fra et område der op gennem historien har ført en omtumlet tilværelse mellem forskellige stater.

Jeg ved ikke hvorfor, hvornår og hvordan Josefa Bronska kom til Husby Sogn. Men som ugift 21-årig tjenestepige i Hygind kom hun i den sikkert for en ung udenlandsk og nok ensom kvinde i den ulykkelige situation den 12. august 1917 at føde et barn uden for ægteskab. Det var med den tids holdninger stigmatiserende for kvinder at føde børn udenfor ægteskabet – modsat de involverede mænd! Josefas datter blev hjemmedøbt og navngivet Klara af den katolske præst H. Deutscher fra St. Albani Kirke i Odense. Han rejste helt fra Odense til Hygind for at gennemføre en for Josefa vigtig katolsk hjemmedåb. I Odense var der en stor katolsk menighed.

Præsten noterede i Den Katolske Menigheds kirkebog, at den udlagte barnefar var en Anton Papier, som jeg i øvrigt ikke har flere oplysninger om. Han noterede også, at Josefa var fra byen Bronina i Busko Sogn i Polen. Bronina ligger cirka 90 km nordøst for Krakow og omkring 1.300 km fra Husby. Når man kigger i Den Katolske Menighed i Odenses kirkebog fra begyndelsen af 1900-tallet er det slående, hvor mange purunge polske landarbejdersker, der fødte børn uden for ægteskab. Ensomhed, udnyttelse, manglende forståelse, manglende oplysning og manglende prævention har ført mange af kvinderne ”i uføre”.

Josefas datter Klara blev anbragt i familiepleje i Hygind. Det fremgår af Folketællingen fra 1. februar 1921, at plejeforældrene var den 76-årige tidligere vejmand Hans Madsen og hans 50-årige hustru Karen Marie. Hans og Karen Marie Madsens egne børn var for længst flyttet hjemmefra.

Plejebarn i Hygind

I folketællingen 1921 angives Klara til at være katolik, mens plejeforældrene var medlemmer af folkekirken. Klara blev hele sin barndom og ungdom boende hos plejemoderen Karen Marie. Plejefaderen Hans Madsen døde allerede 4. september 1923, da Klara var 6 år gammel. Klara og plejemoderen Karen Marie flyttede derefter ind i Familiehuset i Husby, hvor Karen Marie ernærede sig som syerske. Det var et halvt år efter plejefaderens død, at plejemor Karen Marie rejste med Klara til Odense for at præsentere hende for hendes biologiske mor Josefa. 

Klara konverterede åbenbart efter de dramatiske hændelser i Odense i marts 1924 efterfølgende på et tidspunkt undervejs i sin barndom til folkekirken. Hun blev nemlig konfirmeret i Husby Kirke i oktober 1931. Da Klara var 15 år gammel giftede hendes plejemor Karen Marie sig efter 8 års enkestand i marts 1932 med endnu en vejmand, enkemanden Peder Pedersen fra Husby Mark.

Jeg ved ikke, hvad Klara lavede efter konfirmationen i Husby Kirke i oktober 1931, men måske har hun været tjenestepige eller har hjulpet plejemoderen med at sy. Klara blev som sin mor Josefa selv mor i en tidlig alder. Hun fødte som knap 20-årig en datter i januar 1937. Det fremgår af Husby Kirkebog, at Klara på tidspunktet for fødslen af sin datter ernærede sig som syerske og boede på Husby Mark hos plejemoderen Karen Marie og dennes nye mand Peder. Men måske var hun, da graviditeten blev synlig, blot kommet hjem for at føde og hjalp så i ventetiden plejemoderen med at sy.

Allerede som 20-årig indgik Klara den 13. juni 1937 hos sognefogeden i Husby ægteskab med faderen til hendes datter, den 16 år ældre 36-årige Otto Albert Nielsen. De bosatte sig på en nedlagt gård "Birkelund", der stadig ligger i Husby ved den vej, der nu hedder Storegade. Udover datteren fik de senere også en søn. Otto Nielsen ernærede sig som barber. Derfor har næsten alle mandlige beboere i Husby besøgt "Birkelund", hvor Otto og Klara boede i mange år.

Barber Otto Nielsen foran hans og Klaras hjem på Storegade i Husby. 1951

Otto og Klara Nielsens hjem "Birkelund". Til venstre Husby Storegade med lastbil, der holder for at levere varer til købmand Hallberg. Nederst til højre indkørslen til "Tjørnegård". I midten til venstre "Bjørnekær". Bagest i billedet udsigt mod Sdr. Åby og Lillebælt. 1951

Ved vejen

Vejlevej i Bramdrupdam, cirka 1935

Trafikdræbt på Vejlevej. Et ældre ægtepar fra Bramdrupdam blev påkørt. Manden var dræbt øjeblikkeligt. Hustruen blev indlagt på Kolding Sygehus og afgik ved døden dagen efter.

Ulykken skete den 19. september 1940. Det var den 75-årige Søren Hansen Rønning og den 71-årige Marie Christine Rønning, der kom til at lade livet på denne dramatiske måde. Men hvorfor kan netop dette ægtepar have interesse her så længe efter? 

Romantisk arrangerede ægteskaber?

Det kan de, fordi de havde været ejere af gården Julianelyst. En gård hvis marker er blevet udstykket til tre villaveje. 

Julianelyst blev i høj grad til som følge af Søren og Maries ægteskab. Et ægteskab der måske kan betegnes som et romantisk arrangeret fornuftsægteskab. Det ved jeg ikke, men det var ikke ukendt i gårdmandsfamilierne i Bramdrup med et fornuftigt arrangement, der kunne få gårde og marker til at falde på plads i en efter deres mening fornuftig struktur. Den på Vejlevej dræbte Søren Hansen Rønning var et resultat af et sådant fornuftigt ægteskab, der førte til oprettelse af en helt ny gård baseret på jord, der lå på den anden side Bramdrup Skov, langt væk fra landsbyen. Sørens Rønnings forældre var ejere af gården Bøgelund, sydøst for Bramdrup Skov. En gård hvis bygninger stadig ligger der og nu anvendes til rideskole. 

Sørens forældre fik Bøgelund i bryllupsgave, da de blev gift den 27. juli 1860. Hans mor var Johanne Marie født Hansen fra Bramdrupgård. Hans far var Hans Christian Rønning fra Rønningsminde. Begge gårde beliggende centralt i den gamle landsby Bramdrup.

Sørens bedsteforældre havde forud for hans forældres Johanne Maries og Hans Christians bryllup talt sammen. Både Rønningsminde og Bramdrupgård havde nogle fjerntliggende marker på den anden side af Bramdrupskov. Dem besluttede de at lægge sammen og give i brudegave til Hans Christian og Johanne Marie. Hans Christians og Johanne Maries nye gård fik navnet Bøgelund, meget passende i forhold til placeringen tæt op ad skovbrynet med de smukt kuplede bøge sydøst for Bramdrup Skov. Fædrene måtte for øvrigt handle hurtigt. Den 21-årige Johanne Marie var forud for sommerbrylluppet i 1860 allerede et par måneder henne i sin graviditet. 

På samme måde havde Sørens og Maries fædre forud for deres bryllup  i 1892 talt sammen. Gårdejer Hans Christian Rønning fra Bøgelund og gårdejer og sognefoged Kristian Jørgensen fra Kringsgård. De købte Julianelyst og gav den i bryllupsgave til brudeparret Søren Rønning fra Bøgelund og Marie Jørgensen fra Kringsgård. Sådanne handlinger var ikke ukendte i Bramdrup Sogn. Gårdmandsfamilierne i sognet var indgiftede i hinanden på kryds og tværs.

Kringsgård og Julianelyst blev de store udstykningsgårde for de mange villaveje, der nu ligger øst og vest f0r Bramdrupskovvej fra Centervej og ned til Bramdrup Skov ved busvendepladsen.

I det følgende spinder jeg en fortælling om, hvordan livet på begge sider af Bramdrupskovvej fra Bramdrup Kirke til Bramdrup Skov har udfoldet sig gennem de seneste 400 år. 

Skove, marker og overdrev

Nutidens boligområder med Kringsvej, -vænget og -ager øst for Bramdrupskovvej og Brynet, Gyden og Løkken vest for Bramdrupskovvej er som nævnt udstykket fra de to tidligere store gårde i landsbyen Bramdrup. Kringsgård og Julianelyst, der ligger der endnu. To gårde hvis historie er sammenflettede. Og det er de netop i kraft af Søren og Marie Rønning, der så ulykkeligt kom af dage ved ulykken på Vejlevej i 1940. 

Lad os starte med at få et overblik over området ved at gå mange hundrede år tilbage. Den ældste bygning ved den gamle landevej, som vi i dag kalder Bramdrupskovvej, er Bramdrup Kirke. Bramdrupskovvej gik helt til 1965 øst om og tæt op ad Julianelyst og hen forbi Kringsgård over pladsen foran Bramdrup Kirke. Fra kirkepladsen forløb landevejen om til Vejlevej.

Det er usikkert, hvornår kirken er fra, men sandsynligvis blev den første stenkirke bygget i 1100-tallet. Den er der ikke meget tilbage af. Kirken blev kraftigt renoveret og ombygget i 1880. Nogle af stenene fra den tidligere kirke blev genbrugt.

Tæt ved og øst for Bramdrup Kirke lå en gård kaldet Anneksgården. Kirken og gården ses inde i den gule cirkel. Billedet viser med rød farve en del af denne gårds jordstrimler fra før udskiftningen (jordfordelingen) i slutningen af 1700-tallet. Hver gård kunne før udskiftningen havde mere end 70 strimler jord af varierende dyrkningskvalitet fordelt ud over hele sognet.

Rundt om kirken lå den gamle Bramdrup landsby med sine mange gårde liggende tæt sammen. Området rundt om landsbyen var tilbage i tiden fælles landsbymarker og overdrev. Hver gård ejede lange smalle strimler jord spredt ud over landsbymarkerne. Derfor måtte bønderne blive enige om, hvornår der skulle pløjes, harves, sås og høstes. Strimlerne var udlagt, så hver gård havde noget af den gode, den mellemgode og den dårlige jord. Som følge af  fremrykkende og tilbagerykkende lokale isrande i Istiden varierer jordens landbrugsmæssige kvalitet i Bramdrup Sogn meget.

Yderst mod sognegrænserne og længst væk fra landsbyen lå der udyrkede områder, kaldet overdrev. Overdrev så nogenlunde ud, som vi stadig kan se det på bakkerne nær Skovløberhuset nede ved Troldhedestien. Græs med spredte buske og træer.

Byhyrden drev hver morgen kreaturerne ud på fælles græsning på overdrevene. Overdrevene fjernt  fra landsbyen var øde og næsten uden bebyggelser. I skovene levede vilde dyr, som for eksempel råvildt og vildsvin. Og vel nok også ulve. Bønderne var tit irriterede over, at vildsvinene raserede deres marker. Det fik dem for eksempel til i 1612 at klage til Christian den Fjerdes lensmand på Koldinghus Caspar Markdanner. Klagen gik på, at vildsvin kom ud fra skovene og raserede bøndernes dyrkede marker.

Den klage fik de nu meget ud af. Kongen var jagtgal og var godt tilfreds med de mange vilde dyr i skovene og på markerne. I 1612 var Christian den Fjerde konge og hans lensmand var Caspar Markdanner. Christian den Fjerde syntes om sammen med sine jagtkammerater i vilde ridt at jage gennem skovene og over markerne. Den jagtform irriterede selvfølgelig også bønderne, men det turde de ikke rigtig klage over, da de var fæstere under Koldinghus.

Vildsvin raserede markerne ud for Bramdrup Skovene. Det fik i 1612 bønderne til at klage til lensmanden på Koldinghus

Jordreformer forandrede landsbyen og landskabet

Bramdrup Sogn gik oprindelig - og helt til 1930 - ned til Kolding Fjord, men det er først i årene omkring år 1800, nogle af gårdene flyttede væk fra landsbyen ved kirken og blev nyopført blandt andet i området mellem Bramdrup Skov og Kolding Fjord. Det var efter jordreformerne i slutningen af 1700-tallet med den såkaldte udskiftning, hvor de mange strimler jord blev samlet i marker, der blev tillagt hver enkelt af landsbyens gårde. Nogle af gårdene fik langt til deres marker, derfor byggede de efterfølgende nye gårde ude på markerne.

Her er et udsnit af et matrikelkort efter omfordelingen af landsbyens jorder. Kringsgårdens jorder er blevet samlet, så gården fortsat kan ligge i landsbyen og have nem adgang til markerne. Kringsgårdens jorder er angivet med grøn farve. De "nye" marker blev afgrænset af markskel bestående af opkastede jord- og stendiger med beplantning ovenpå. Et fint eksempel på et af disse diger kan vi fortsat se mellem Kringsager og Kirsebærvej ved busvendepladsen på Bramdrupskovvej. Det er den sydligste digeafgrænsning af Kringsgårdens "grønne" marker, vi stadig kan se her.

Skovloven i 1805 indførte en regel om skarp adskillelse mellem marker og skove blandt andet ved brug af diger. Et sådant skovdige kan ses bag Kringsager mellem skoven og den store åbne nu udyrkede mark.

Vi kan stadig se et flot markdige mellem Kirsebærvej og Kringsager, på strækningen fra busvendepladsen til skoven. Stik hovedet i krattet ud for Plejehjemmet Kirsebærhaven og oplev et 200-årigt kulturminde fra en tid, hvor husmænd og karle i efterårets regn og rusk kastede jord og sten op til diger og efterfølgende plantede skeltræer ovenpå. 

Ved vejen

Tværs gennem Bramdrup landsby løb landevejen, der forbandt  Kolding-Vejlelandevejen ved nuværende Bramdrupdam med Kolding-Snoghøjlandevejen ved nuværende Hvidsminde. Det er den vej, der i dag hedder Bramdrupskovvej. Tidligere blev vejen kaldt Hvidsmindevej. Centralt i landsbyen nær denne vej lå - og ligger stadig - de to gårde, jeg i denne fortælling spinder en ende over. 

Den gamle landevejs forløb markeret med rødt. Den forløb tæt forbi Julianelyst og Kringsgård og gik tværs over kirkepladsen og videre om til Vejlevej i Bramdrupdam.

Den ene gård er en af de ældste gårde i Bramdrup landsby, nemlig Kringsgård, der ligger nær landsbyens centrale plads ved kirken. Den anden gård, der indgår i min fortælling er Søren og Marie Rønnings Julianelyst, der også stadig omend i en stærkt fornyet udgave ligger her. Lad os starte med Julianelyst. Det var den gård, der først blev udstykket til villaområder.

Et arrangeret romantisk fornuftsægteskab?

På stedet, hvor Julianelyst nu ligger, lå engang to tæt sammenbyggede gårde. De førte en lidt omtumlet tilværelse indtil omkring 1892, hvor gårdmændene fra Kringsgård og Bøgelund greb ind og opkøbte jorden. De etablerede herefter Julianelyst. Her var det så Søren og Marie Rønning kom ind i billedet. De blev nemlig gift i Bramdrup Kirke i maj 1892. Deres forældre fra henholdsvis Bøgelund og Kringsgård besluttede at forære dem Julianelyst i bryllupsgave.

Gården Julianelyst ligger der endnu, men bruges nu som lægehus og erhvervscenter. Gårdens tidligere marker vest for nuværende Bramdrupskovvej blev fra nord mod syd kaldt Overballe, Midtballe og Nederballe. Det er de marker, som fra cirka 1967 blev udstykket til det store villakvarter, vi i dag kender som Løkken, Gyden og Brynet. Det er området med nær beliggenhed til og flot udsigt ud over den smukke Marielundsdal.

Udsigt fra Brynetstien mod vest over de nærliggende bakker, dale og søer.

Gården Julianelyst blev som nævnt skabt ud fra nogle tidligere gårde som bryllupsgave til Søren og Marie Rønning i 1892. Søren og Marie fik tre børn. Sønnen Hans Kristian Rønning født i 1895 blev opkaldt efter farfaderen på Bøgelund. Den anden søn Kristian Lauritzen Rønning blev født i 1897. Datteren Johanne Marie Rønning blev født i 1900. Hverken Hans Kristian, Kristian eller Johanne Marie blev gift eller fik børn. De drev i fællesskab Julianelyst, efter Søren og Marie havde trukket sig tilbage og senere i 1940 kom så ulykkeligt af dage. 

Stuehuset til Julianelyst i 1925, mens Søren
og Marie Rønning endnu drev gården

Fremtiden for Julianelyst var, efterhånden som de tre søskende nærmede sig pensionsalderen, noget usikker. Gården blev derfor i 1961 solgt til J. Sejer Sørensen, der var direktør i "Cold Stores". Sejer Sørensen solgte i 1967 gården med tilliggender til Harte-Bramdrup Kommune med henblik på udstykning. På det tidspunkt var byudviklingen i Bramdrup og Bramdrupdam allerede godt i gang. Områderne omkring Vejlevej i Bramdrupdam var tæt bebyggede. Nu var tiden kommet til etablering af nye attraktive, naturnære boligområder omkring den gamle landsby Bramdrup. 

Landsbyen Bramdrup set fra syd i 1955. Bemærk, hvor bebyggelsestomt der er mellem landsbyen Bramdrup ved kirken og stationsbyen Bramdrupdam bagerst i billedet. Den forreste gård midt i billedet ved den gamle Bramdrupskovvej er Julianelyst, mens Kringsgård med de røde tegltage ses bagved. Midt i billedet øverst ses de stadig eksisterende bygninger fra Bramdrupgård og øverst yderst til venstre ses den nedrevne gård  Rønningsminde.

Resterne af den gamle Bramdrupskovvej kan stadig ses mellem Kringsgård og den gamle Bramdrup Skole. Mellem skolens gule bygninger anes Bramdrup Kirke og bagerst i billede det tidligere forsamlingshus, der nu ejes og anvendes af Logen Saxum. 2022.

Harte Bramdrup-Kommune gik straks i gang med udstykningen af Julianelyst, og i årene fra 1967 og frem til først i 1970-erne voksede villakvarteret Løkken, Gyden og Brynet frem. Allerede i 1967 gik Harte-Bramdrup Kommune i gang med at forbedre infrastrukturen i området mellem Bramdrupvej og Bramdrup Skov. Blandt andet blev den gamle landevej mellem Bramdrupdam og Hvidsminde omlagt med en omfartsvej vest om landsbyen Bramdrup. Den nye Bramdrupskovvej kom til at forløbe fra Hvidsminde til Nørreskovgårdsvej, hvor nu Forum Kolding Bramdrupdam ligger. 

Den røde streg er den gamle landevej ind gennem landsbyen Bramdrup. Det, der er fuldt optrukket rødt, kan stadig ses i terræn, mens den stiplede strækning er bebygget og slettet. Den blå streg er omfartsvejen fra 1967. Udstykningerne fra o. 1967 til o. 1980 er lagt ind på kortet.

Det var villaudstykningerne vest for Bramdrupskovvej. Nu vender vi os mod udstykningerne øst for den nye Bramdrupskovvej. Udstykningen af Kringsgårdens marker.

Kringsvejene

Kringsgården er en af Bramdrup Sogns ældste gårde. Den er nævnt helt tilbage fra 1680. Jeg har allerede fortalt om Kringsgård, da ejeren sognefoged Kristian Jørgensen i 1892 sammen med ejeren af Bøgelund Hans Christian Rønning var med til at samle jord til Julianelyst, så deres børn Marie og Søren kunne få en præsentabel bryllupsgave.

Kringsgårdens stuehus i 1925. Stuehuset er set fra det sted, hvor nu Centervej er ført igennem fra den i 1967 omlagte Bramdrupskovvej. Centervej blev først i 1970-erne blandt andet etableret som forbindelsesvej fra Bramdrupskovvej til Bramdrupcentret, hvortil Brugsen flyttede fra den tidligere placering på Vejlevej og åbnede 29. november 1973.

Sognefoged Kristian Jørgensen solgte i 1918 Kringsgård til Lauge Sidelmann, der stammede fra egnen omkring Lemvig i Nordvestjylland. Lauge Sidelmann var en meget entusiastisk hesteavler. Det var især belgierheste, han var fascineret af. Han drev med stor dygtighed Kringsgårdens marker, der primært lå lige op ad og på østsiden af Bramdrupskovvej fra kirkepladsen og ned til busvendepladsen og Plejehjemmet Kirsebærhaven ved nuværende Kirsebærvej.

Lauge Sidelmann havde ofte besøg af hesteavlerforeningen og viste med stolthed sine heste frem. Her fremviser han Dragon de Horse på landevejen ud for Julianelyst. Bemærk vognlæsset bagerst i billedet. Det kører på landevejen, hvor nu Kringsvej er bygget.

Ved hesteavlerforeningens besøg på Kringsgård i 1943 fremviser Lauge Sidelmann hingstene Dragon de Horse og Robert.

På markerne, hvor os på Kringsvejene nu bor, blev der blandt andet dyrket korn, kartofler og roer, herunder sukkerroer. Sukkerroerne blev leveret til Saftstationen på Kolding Havn, hvorfra saften blev sejlet med tankskibe til Assens på Vestfyn, hvor den blev bearbejdet til det, man engang kaldte "det hvide guld", sukker.

Hvor Kringsvejene nu ligger, blev der i 1934 høstet med selvbinder forspændt et trespand af Kringsgårdens stærke heste.

Lauge Sidelmann afhændede i 1946 gården til sønnen Hans. Hans Sidelmann engagerede sig udover gårdens drift i lokalpolitik, hvor han i mange år var medlem af Harte-Bramdrup Sogneråd. Han blev den sidste sognerådsformand i Harte-Bramdrup Kommune, indtil kommunen ved kommunalreformen i 1970 indgik i den nye storkommune Kolding. Hans Sidelmann havde i den første valgperiode efter 1970 sæde i Kolding Byråd som repræsentant for Venstre.

Tidligere Harte-Bramdrup Kommunekontor på Vejlevej i Bramdrupdam. 2022

Omkring 1970 solgte Hans Sidelmann Kringsgårds jorder til udstykning. I hurtig rækkefølge blev gaderne Kringsvej, Kringsvænget og Kringsager udstykket. På Kringsvej byggede Vejle Amts Almene Boligselskab (VAB) i starten af 1970´erne almene boliger. VAB gik dog hurtigt konkurs, og boligerne blev solgt som private ejerboliger. 

Efterfølgende blev Kringsvænget udstykket 1976-1980. Som det sidste fra Kringsgården jorder blev Kringsager udstykket i årene 1978-1980. 

Jo, det gik stærkt med byudviklingen i de år i Bramdrup Sogn. Da vi i 1976 købte vores første bolig i Bramdrup, måtte vi vente et halvt år på telefon. Centralen i Bramdrup havde ikke mere plads. Bramdrup Skole blev presset af elevtallet i forhold til de bygningsmæssige rammer. Derfor blev der i 1979 etableret en aflastningsskole for Bramdrup Skole i 12 rækkehuse på Julivænget. Da Nørreskovskolen i 1991 igen blev nedlagt og eleverne overflyttet til Bramdrup Skole, blev de 12 rækkehuse igen indrettet til familieboliger.

For enden af regnbuen

Regnbue over Kringsager

Villakvartererne ved Bramdrupskovvej. Her var tidligere fælles landsbymarker og overdrev for landsbyen Bramdrup. Så blev jorden samlet til marker for de enkelte gårde og afgrænset af møjsommeligt opkastede mark- og skovdiger. De enkelte gårde dyrkede deres marker, indtil det bedre kunne betale sig at afhænde jorden til boligudstykning.

Nu ligger Kringsgårdens og Julianelyst tidligere marker bebygget med villaer og rækkehuse. På mange måder tradtionelle boligområder, som de blev bygget ud over hele landet i 1960-erne og 1970-erne. Men vores boligområder på begge sider af Bramdrupskovvej har nogle helt særlige kvaliteter. Området ligger naturnært og med let tilgængelighed til natur- og kulturhistoriske oplevelser. Skattede oplevelser af beboere og gæster i området.

I det følgende tager jeg læserne med på en vandretur rundt om de boligområder, der ligger hvor tidligere Kringsgården og Julianelyst dyrkede deres marker. 

Vi starter på Brynetstien og går mod syd. Stien ligger vest for Brynet, Gyden og Løkken. Herfra er der flot udsyn over overdrev, dale, bakker og søer. Græssende kreaturer skaber liv i landskabet. Midt gennem billedet - for enden af engen - forløb Troldhedebanen fra 1917 til 1968. Overfor den skovklædte skråning forløb Kolding-Egtvedbanen fra 1898 til 1930. Nu er banetracéerne skattede naturstier.

Nedenfor Brynetbakken - den stejle sti mellem Brynet og Troldhedestien - kan vi glæde os over store engområdet, der afgræsses af kreaturer, heste og får. Derfor er her en mangfoldighed af blomster, der tiltrækker massevis af insekter. Efter insekterne kommer fuglene. Her er det engen ved Skovløberhuset set i retningen mod Brynet, der ligger bag de stejle skrænters kuplede bevoksning af løvtræer.

Så går vi fra engen ved Skovløberhuset op mod Bramdrupskovvej og busvendepladsen ved Kirsebærvej. Stien forløber op ad en smuk stejl smeltevandskløft dannet gennem tusindsvis af år siden den seneste istid.

Så følger vi stien mellem Kringsager og Kirsebærvej. Stikker hovedet ind i hegnet ovenpå det gamle markdige, der engang afgrænsede Kringsgården jorder mod syd. Oppe ved skoven går vi ind på skovstien, der forløber langs skovbrynet ud mod Kringsager. Her kan vi nyde de smukke skovsøer, der sætter bøgene fint i relief.

Ved nåletræerne ud mod Kringsager kan man ofte være heldig at møde egern, der mæsker sig i træernes kogler. Engang imellem kan et egern også smutte ind i haverne og snuppe nogle lækkerbidder i form af fugleæg.

Så går vi over de braklagte ikke bebyggede marker øst for Kringsvejene. Her får vi en oplevelse af slette- eller savannepræg. Græsser i alskens farvenuancer, der bølger i vinden. Store farveplamager af blomster, der lyser op i det grønne græs. Billedet her er taget mod vest over mod det gamle markdige ved Mirabellevej. Forhåbentlig kommer dette område med i den planlagte fredning af Marielundsdalen.

På "Sletten" er der små enklaver med gøgeurt. Lad dem nu være. De kan ikke omplantes til haver eller potter. Hvis det sker dør de.

Plettet gøgeurt

På turen rundt vil vi næsten helt sikkert møde rådyr. Der er også gode chancer for at møde gæs, egern, musvåger og alskens fugle. Kommer vi en tidlig morgen kan vi sågar møde ræve.

Rådyr i landskabet er en berigelse, selvom det selvfølgelig er irriterende, når de kommer ind i haverne og æder krokus, tulipaner og rosenknoppe. Men sådan er det når man bor midt i naturen. Ingen grund til klage. Det ville vi helt sikkert som bønderne i 1612 heller ikke få noget ud af.

Dejligt. når man får besøg af sådan en smuk "fætter" i haven. En oliebille. Der kommer flere og flere insekter i haverne. efterhånden som vi er opmærksomme på at have områder med vilde blomster i haverne og på fællesområderne. Efter insekterne kommer sangfuglene. Og efter sangfuglene kommer rovfuglene.

Vi slutter vores rundtur ved at gå med stien bag Kringsvejene op til kirken, hvor vi stående på resterne af den gamle landevej i den vestlige del af kirkepladsen kan se over mod de to gårde, vores område er udstykket fra - Julianelyst og Kringsgård. Samtidig kan vi kaste et blik på kirken, den gamle skole, smedjen, det tidligere forsamlingshus, og huset hvor der tidligere var karetmagerværksted.

Landsbyen Bramdrup 1955. Her på pladsen foran Bramdrup Kirke slutter fortællingen "Ved vejen" og vores rundtur omkring de boligområder, der nu ligger på Kringsgårdens og Julianelysts tidligere marker. Jo, der er masser af guld for enden af regnbuen over vores boligområder, trods deres tilsyneladende ensrettede præg!

Ib Hansen, 19. marts 2024

 

Fortællinger fra Bramdrup Sogn gennem 400 år

I det følgende har jeg samlet mine fortællinger fra Bramdrup Sogn i kronologiske tiår. Fortællingerne er indsat i rækkefølge efter, hvornår den første begivenhed i den enkelte fortælling nogenlunde fandt sted. Et eksempel er fortællingen om ”Kringsager plaget af vilde dyr”. Den starter helt tilbage i 1612 og er derfor indsat i tiåret 1610-1620, men omfatter elementer helt frem til nutid, herunder udstykningshistorien for boligvejene Kringsvej, -vænget og -ager. 

 

Bramdrup Sogn 1610-1620

Kringsager plaget af vilde dyr

 

”Skoven raseret. Afgrøder ødelagt af vilde dyr.

 

Nej, det er ikke de småproblemer, vi har med knopædende rådyr og harer i haverne, jeg tænker på. Heller ikke ægplyndrende egern.

 

Jeg tænker tilbage til tiden længe før, vores kvarter blev bygget. Ja, adskillige hundreder år tilbage. Det fremgår af beretninger fra 1612, at vildsvin i skovene omkring Bramdrup var en voldsom plage. De formerede sig kraftigt og ødelagde både skoven og kornet på markerne udenfor skoven. Bønderne i Bramdrup var for at sige det mildt meget irriterede over konkurrencen fra vildsvinene. De havde nemlig ret til at drive 18 svin ind i skoven, så de kunne spise olden. Olden er en samlebetegnelse for frugterne bog og agern fra bøge og egetræer. Til og med skulle de i de år tåle, at kongen og hans store følge red vilde jagter gennem Bramdrupskovene og over deres jorder…”

 

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2020/06/kringsager-plaget-af-vilde-dyr_0.html

 

Bramdrup Sogn 1860-1870

Et romantisk arrangeret bryllup

 ”… Bramdrup Kirke var den 27. juli 1860 fyldt med forventningsfulde og nysgerrige landsbyboere. Der skulle være stort bryllup. Bramdrups rigeste gårdmandsfamilier har nok fyldt mest i den propfyldte lille landsbykirke. Brylluppet fandt sted, før store dele af kirken blev nedrevet og en ny, større og mere moderne kirke i 1880 blev genopført blandt andet med brug af den gamle kirkes tilhuggede granitkvadresten…”

 

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2023/03/et-romantisk-arrangeret-gteskab.html

 

Bramdrup Sogn 1890-1900

Husmandsliv i Surkjær ved Bramdrupdam

”Tørvegraven i Surkjær krævede sit ultimative offer. Den kun knap tre-årige Jens Jørgen Juul mistede livet ved en drukneulykke.

 

Jens Jørgen blev offer under kampen for at skabe et mønsterhusmandsbrug ud af den sure tørve- og engjord i dalen vest for Bramdrupdam. Dalen hvor nu Troldhedestien forløber igennem, og som krydses tværs over af motorvejsdæmningen. Stednavnet Surkjær fortæller malende om jordbundsforholdene der…”

 

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2023/04/forvandlingen-af-den-sure-jord-til.html

 

Barnemord og flugt til Amerika

”Så skal jeg da lige love for, at idyllen blev brudt. Et nyfødt druknet drengebarn blev fisket op af mølledammen i Marielund.

 

Barnet var mindre end et døgn gammelt og var født den 27. september 1893. Bag begivenheden lå en ulykkelig situation for en ugift kun 20-årig tjenestepige på det ved Marielundssøen nærliggende traktørsted. 

 

Den ulykkelige situation kan man stykke sammen ud fra notater i Bramdrup Sogns Kirkebog. Jo, det er rigtig nok. Ind til 1930 udgjorde Marielundssøen Bramdrup Sogns sydvestlige hjørne. Bramdrup Sogn gik helt til Kolding Fjord…”

 

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2023/03/flugten-til-amerika.html

 

Tanker fra en bænk

”I skoven på en stejl skrænt højt hævet over Marielundsøen står en bænk. Hvem sidder der på bænken med hatten på skrå? 

 

Det gør såmænd Holger Drachmann. Eller rettere det gjorde Drachmann.

 

Indskåret i bænkens ryglæn står Drachmanns Bænk. På en tidligere bænk her i skoven yndede digteren og maleren Holger Drachmann at sidde og nyde udsigten over det romantiske Marielundanlæg og den opstemmede Marielund Møllesø. Dengang kunne hans blik gå helt ud til Kolding Fjord, en udsigt der i dag er begrænset af træer og bebyggelser. Og dengang? Det var i perioden 1875 til 1899, hvor Drachmann kom en del i Kolding…”

 

På Drachmanns tid var Marielundsøen en del af sydvestgrænsen mellem Bramdrup Sogn og Kolding.

 

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2020/09/tanker-fra-en-bnk.html

 

Bramdrup Sogn 1900-1910

Fynsvejs Frederik Fisk

 

”Stor og stovt står Frederik Fisk i vejsiden, mens Fynsvejs trafik raser forbi. De fleste vejfarende ænser den næppe. Få gør sig tanker om det fantastiske kulturminde, der gemmer sig i den årtusindgamle grå granitsten. Stenen er smukt tilhugget i keglestubform og opstillet på en sokkel i den brede grønne vejrabat på Fynsvejs højre side lige efter Hvidsmindekrydset på toppen af bakken ned mod Kolding.

 

Lige her passerede den gamle landevej mellem Kolding og Snoghøj forbi. Den store halvanden meter høje keglestubformede sten skulle fortælle de vejfarende, hvor mange mil, der var til Snoghøj. Stedet, hvor milestenen står, var engang en del af Bramdrup Sogn, der oprindelig gik helt ned til Kolding Fjord…” 

 

Hvorfor mon 8-tallet i monogrammet for Frederik den Ottende ligner en fisk, der står på hovedet? Få svaret i det følgende.

 

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2020/08/fynsvejs-frederik-fisk.html

Bramdrup Sogn 1910-1920

Bramdrup og Bramdrupdam i lyst og nød 1919

”Lemlæstelse. Lovløshed. Strejke. Ekspansionstrang. Kulde. Sygdom. Morskab. Fest. Spænding. Sådan kan årets gang i Bramdrup Sogn i efterkrigsåret 1919 i korthed beskrives.

 

Inden vi ser på årets gang i 1919 i Bramdrup Sogn, skal vi lige have slået et par ting fast.

 

Det er væsentligt at vide, at det, vi i daglig tale kalder Bramdrupdam, i virkeligheden består af to bydele.

 

Den nye bydel er Bramdrupdam opstået langs Vejlevej, der er den gamle hovedvej mellem Kolding og Vejle. Det er stationsbyen med Egtvedbanens banegård og trinbrættet til Troldhedebanen. Bydelen Bramdrupdam ligger i det store kryds, hvor to jernbaner og en hovedlandevej krydsede hinanden…”

 

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2019/10/bramdrup-og-bramdrupdam-i-lyst-og-nd_11.html

 

Bramdrup Sogn 1920-1930

På vej mod nye tider - begivenheder i Bramdrup Sogn 1920

”Efterlysning. Murer Hans Henrik Petersen, Bramdrupdam efterlyses indtrængende. Hans stemme er vital.

 

Sådan stod der i et avisindlæg. Det lyder dramatisk og var det på sin vis også, men ikke for hverken H. H. Petersen selv eller for Bramdrupdam. Mere om det senere.

 

Den daglige trummerum. Dagliglivet i Bramdrup og Bramdrupdam i 1920 var hverken særlig dramatisk eller sindsoprivende. Livet gik sin vante gang. Dagene var rutineprægede med faste arbejdsopgaver. Forskellene i dagenes dont var affødt af årets gang. Såning, lugning, høslæt, høst, roeoptagning, pløjning og tærskning…”

 

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2021/03/pa-vej-mod-nye-tider.html

Bramdrup Sogn omkring 1920 - kvindeliv og forsøg på strandhugst

 

 

”Købstaden Kolding manglede omkring 1920 ligesom så mange andre købstæder gode skatteborgere. Kolding følte sig spærret inde af nogle snævre bygrænser, der ikke levnede plads til den hastigt stigende befolkning. Mange af de nye gode skatteborgere bosatte sig i skattely tæt på bygrænsen i et af landsognene som for eksempel i Bramdrup Sogn.

Det fik Kolding By til flere gange i 1920´erne over for regering og folketing at presse på for at kunne indlemme omliggende landdistriktsområder som for eksempel dele af Bramdrup Sogn i købstaden. Daværende Harte-Bramdrup Kommune kæmpede ihærdigt imod.

Harte-Bramdrup Sogneråd ville nødigt af med sine bedste skatteydere. I første omgang lykkedes det for Koldings omliggende landsogne at forhindre købstadens strandhugst, …”

Udover spillet om den sydøstlige del af Bramdrup Sogn, handler fortællingen om hvordan kvindernes liv i sognet var omkring 1920.

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2022/06/bramdrup-sogn-omkring-1920-kvindeliv-og.html

Skolevejen var lang og støvet

”Trask, trask. Septembersolen brændte. Varmen var ulidelig. Vejen var lang og støvet. Hans træskoklædte fødder slæbte sig afsted.

Bong. I irritation sparkede han til en sten. Med et drøn ramte den et af de store gamle egetræer ved Bramdrupskovvejens vejside…”

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2023/09/skolen-for-livet.html

 

Bramdrup Sogn 1930-1940

Egen fortæller historie

"Du, Petra. Hvad med om vi starter med en helt ny begyndelse?"

"Hvad tænker du på Thorvald?"

"Jeg har set, at der er et husmandssted til salg i Bramdrup, lidt uden for landsbyen og tæt på Bramdrup Nørreskov. Den ejendom, tror jeg, kunne være noget for os."

"Hvis du synes det, og tror vi kan klare det Thorvald, så er jeg med på det."

Egetræet ved Thorvalds og Petras ejendom står der endnu. Tæt ved regnvandsbassinet for enden af Oktobervænget.

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2023/08/egen-fortller-historie.html

 

Bramdrup Sogn 1940-1950

Kvinder fra Bramdrup og mænd fra Husby

 

 

 

”Nu ved jeg fra min barndoms- og ungdomstid, at jyske piger var meget efterstræbte på Fyn, både af arbejdsgivere og af kurmagere. Mange jyske piger kom til Fyn for at bestride job som for eksempel tjenestepiger. Det gjorde sig også gældende i mit hjemsogn Husby. 

 

Det faldt mig ind, at det kunne være sjovt at tage en stikprøve i Bramdrup Sogns kirkebog, om der på tidspunktet for Kaj og Evas bryllup var andre unge kvinder fra Bramdrup og Bramdrupdam, der blev gift med unge mænd fra Husby. Jeg besluttede derfor i Bramdrup Sogns kirkebog at tjekke perioden fra 1948 til 1953…” 

 

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2022/08/kvinden-fra-bramdrup-og-manden-fra-husby.html

 

Bramdrup Sogn 1950-1960

Pilotens portion af lykke og held slap brat op

 

 

”Spitfirepilot opvokset i Bramdrupdam i dramatisk flyulykke. Arne Skjødt Lygum fløj sin Supermarine Spitfire fra Karup i meget lav højde øst for Bjerringbro. Pludselig kunne han ikke holde maskinen i gang. Flyet var løbet tør for brændstof, så han måtte nødlande…”

 

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2022/07/pilotens-lykke-og-held-slap-brat-op.html

 

Bramdrup Sogn 1980-1990

 

Kirkegårdens mystik

”På Bramdrup Kirkegård lige vest for kirken - mellem kirketårnet og stenmindehøjen for de faldne soldater i slaget ved Kolding 23. april 1849 - ligger en stor flot granitmindesten.

Det er der i sig selv ikke noget mærkeligt i. Det, der får tankerne til at flyve, er, når man læser, hvem gravstenen er et minde over.

Den er et minde over Helene og Gustav Lind, der døde henholdsvis 1980 og 1984. Helene og Gustav Lind boede til sidst i deres liv på Trappergården i Strandhuse. Det var dem, der skænkede deres bolig med omliggende æbleplantager til det, der nu er blevet til Kunstmuseet Trapholt…”

Hvorfor mon deres gravsted er på Bramdrup Kirkegård?

Fortællingen fortsætter her: https://ih18.blogspot.com/2023/02/kirkegarden-fortller-historie.html

Så slutter vi med  to fortællinger til brug for vandreruter i Bramdrup Sogn:

Formiddagsvandring i det tabte land

 

Området mellem Bramdrupskov og Kolding Fjord kalder jeg det tabte land, fordi det i århundreder var en del af Bramdrup Sogn, men i 1930 blev lagt ind under købstaden Kolding.

 

”I dag interesserede jeg mig mest for området ved Baldersvej. Her kan man inspireret af stedets to oldtidshøje i tankerne rejse i tusindvis af år tilbage. Tilbage til den gamle nordiske mytologi. 

 

Baldersvej er opkaldt efter den nordiske mytologis retfærdighedsgud Balder. Det er ham, der boede i Breidablik. Gården Breidablik havde tag af sølv og piller af guld. Balder var søn af Odin og Frigg. Frigg var bange for at miste Balder og fik derfor alverdens ting til at sværge ikke at ville gøre Balder ondt. Hun glemte dog misteltenen. Den onde jætte Loke lavede derfor en pil af mistelten og lokkede Balders blinde broder Høder til at skyde pilen mod Balder. Pilen ramte og dræbte Balder. 

 

Nok om mytologien. Vi må videre med vandringerne og fortællingerne fra Baldersvejs konkrete verden…”

 

Turvejledningens fortællinger:

https://ih18.blogspot.com/2019/04/formiddagsvandring-i-det-tabte-land.html

 

Med snuden i sporet - i Bramdrup og Bramdrupdam

 

"Med snuden i sporet" - en vandretur i Bramdrup og Bramdrupdam. Den orange linje er den nuværende sognegrænse for Nr. Bramdrup Sogn. De blå linjer er Egtvedbanen (1898-1930) og Troldhedebanen (1917-1968). Den røde farve angiver den cirka 6 kilometer lange rundtur ”Bramdrup og Bramdrupdam. Verdensfirmaet på Vejlevej. Kongevejen over Golfbanen. Kongelige jagtmarker. Troldhedebanens to trinbrætter. Egtvedbanens station. Pibefabrikken. Møllen med bageri og elektricitetsværk. Telefoncentral med et ledningstårn på taget. En gammel snoet landevej der blev udrettet.  Det og meget mere kan vi opleve på en vandretur rundt i Bramdrup og Bramdrupdam…”    Turvejledningens fortællinger: https://ih18.blogspot.com/2020/06/med-snuden-i-sporet-i-bramdrup-og.html Ib Hansen, 28. januar 2024